Mange besøgende i USA tager til de typiske turistbyer, såsom New York, Washington DC, Las Vegas, Los Angeles, osv. Mens en bil ikke altid er nødvendig i de større byer, er biler meget at foretrække på grund af den rejsefrihed som de giver. Og fordi USA har et ekstremt veludbygget system af intra- og interstatslige motorveje, er det en yderst effektiv måde at komme rundt på. Det er meget vigtigt for besøgende at bemærke at færdselsreglerne reguleres af de enkelte stater og ikke på nationalt plan. Selvom der lovgives nationalt om færdselsskiltene og sikkerheden på motorvejene, kan færdselreglerne de forskellige stater variere (selvom de ikke varierer så meget).
Kørekort
Udenlandske besøgende som er ældre end 18 år kan køre med et udenlandsk kørekort i op til 12 måneder. Hvis kørekortet ikke er skrevet på engelsk, skal det ledsages af et internationalt førerbevis.
Billeje
Hos størstedelen af biludlejerne, skal man være fyldt minimum 22 eller 24 år for at kunne leje en bil. Hvis en besøgende er yngre, kan de blive bedt om at betale ekstra gebyrer for forsikringen. Læs altid lejebetingelserne, inkl. hvornår bilen skal afleveres igen og hvor meget det koster per dag. Der kan opstå yderligere omkostninger for ekstra chauffører.
Brændstof
Benzin i USA leveres i gallon. Husk at en gallon i USA er mindre end en gallon i Storbrittanien. I øjeblikket ligger priserne for benzin på ca. 3,50 $ per gallon (november 2011). Nogle tankstationer er døgnåbne, mens andre er tilbøjelige til holde lukket fra kl. 20:00 til kl. 11:00.
Spirituskørsel
Spirituskørsel er ulovligt i USA. Indtil 2011 varierede den tilladte alkoholgrænse i blodet fra stat til stat, men siden da har man en grænse på 0,08 procent i alle stater (den juridiske grænse var førhen så høj som 0,15 procent). Hvis man pågribes mens man kører i beruset tilstand udstedes der en DUI (Driving Under the Influence/spirituskørsel) og omfattende bøder, fængselstid og kurser i alkohol og trafik.
Hastighedsbegrænsninger
Hastighedsgrænsen varierer fra stat til stat. Det meste af tiden ligger den maximalt tilladte hastighed på mellem 65 og 70 mil/t (105 og 113 km/t) og dette gælder kun på interstatslige motorveje. Mange stater har hastighedsgrænser der ligger over eller under dette gennemsnit. For eksempel har Hawaii og Washington DC ingen hastighedsbegrænsninger over 55 mil/timen (89 km/t), men mindre tætbefolkede stater som Wyoming og Idaho har maksimale hastighedsbegrænsninger ved 75 mil/t (121 km/t).
Køreside
Amerikanerne kører i højre side. For bilister som er vant til at køre i den venstre side af vejen, kan dette kræve en smule tilvænning
Parkering
Besøgende bør kun parkere i de udpegede parkeringszoner. Læs altid skiltene, da nogle gader kræver parkeringstilladelser for parkering. Store byer har en række parkeringspladser, både over og under jorden, som opkræver et gebyr per time eller dag. Hold øje med tiden på parkometeret. Hvis en bil pågribes parkeret i et område hvor den ikke må parkeres, eller hvis tiden på parkometeret er udløbet, vil føreren blive tildelt bøder og risikere at bilen slæbes væk.
Sikkerhedsseler
Sikkerhedsseler er obligatoriske for alle passagerer i bilen, både på forsæder og bagsæder. Børn som er fire år eller yngre skal sidde i et barnesæde passende til deres alder og størrelse. Børn under 12 år må ikke sidde på bilens forsæde på noget tidspunkt.
Mobiltelefoner
Overalt i USA er det at køre og holde mobiltelefonen i hånden blevet et stort tema. Til at starte med, blev der i nogle stater vedtaget love om mobiltelefoni mens man kører bil, men i dag er det blevet forbudt i alle stater. Bilisterne skal anskaffe sig håndfri enheder for at tale i deres mobiltelefoner. Hvis man pågribes mens man kører og taler i mobiltelefon uden en håndfri enhed, får man en bøde og et klip i kørekortet. At sms’se mens man kører er også et stort tema og kan også udløse en bøde.